URBANblog

Må se at komme væk fra denne her olivenlund. Alle siger: bare det var mig. Men jeg burde nok finde noget storbyslum, så jeg kan skrive noget, folk gider læse.
Men når der nu findes olivenlunde og fugle der synger? Der er hæslighed nok rundt omkring. Må man skrive skønt om det skønne? Nej vel?

fotohaiku

23.03.2006

Stalagtit

13.03.2006

Utroligt, men - der er faktisk nullermænd og brødkrummer på gulvet. Panikken skal holdes på afstand, så Fru Maria fra sengen ved siden af sætter sig og holder i hånd og fortæller om sit liv: trappevask og 5 børn - alle ud efter 3. mellem, ingen penge til studier. Fortælling helt efter bogen, klokken tre om natten. Væggene har de mest usandsynlige ridser. I nattens løb bliver jeg sikker på, at nogen har tegnet dem med blyant: tøj til tørre, slagterens udskæringer hængt op, dansende figurer, landskab med træer og rødderne langt ned i jorden, stalagtitter…..
Hvorfor dropper droppet?

domkirkens silhouet

femstjernet udsigt

fra afdeling M

om haiku

13.03.2006

Jeg kom forbi denne side:

www.haikurymden.se

og fandt dette:

“En dikt som fångar ett ögonblick och bara är ett andetag lång - den definitionen brukar de flesta kunna enas om!

“Då som nu är det den konstnärliga helheten som styr haikudiktarens val. Gör sig en haiku bra i en kortare variant finns ingen anledning att leta utfyllnadsord. Grundidén är att uttrycka sig så enkelt som möjligt.”

Orden er Helga Härles - og hun er ikke webmaster på den glimrende haikuside, men “vävmästaren” (!) - det synger sødt i mine øren.

Montalbano

09.03.2006

Montalbano skal dø. Eller dvs. Andrea Camilleri har fundet en måde, hvorpå Montalbano kan forsvinde. Hvordan skal jeg undvære kommisæren?
Camilleri blev interwievet i TV-avisen på Rai. “Må jeg sige en ting først? Det er hårde tider, så hvorfor er det her så interessant” - sagde han.

Frokost i Nepi

03.03.2006

H.C. Andersen om Nepi:
“Nepi, en By, der kan gjelde for et Pragt-Exemplar af Griseri og Faldefærdighed; de store Paladser saae ud, som om de stod forladte af Mennesker og overladte kun til Rotter og Flagermus. Spindelvæv med tykt Støv hang i alle Nicher og Kroge”
(H.C.A. “Rejse med Venturin” 1840)

Helt så zombiehotelagtig er Nepi dog ikke mere, men faktisk er dens Paladser stadig meget faldefærdige at se på. Det er den slags, vi kalder charmerende nu om stunder.
Nepi har sit mineralvand.
Snart vil jeg vende tilbage dertil med et kamera.